fbpx
About us

Vi gør os umage for dig

CoWork Langeland er indrettet i et råt og stort rum. Vi har derfor gjort noget ekstra for at gøre det til et hyggeligt, varmt og indbydende sted at arbejde.

En rolig farveskala skal inspirere til kreativitet, begejstring og give en følelse af nærvær.

Farver og stemning skaber et samspil med den langelandske natur, havet og himlen, som findes lige udenfor.
Indretning med fokus på kvalitet og inspiration
De rolige farver giver en følelse af nærvær
Indretning og farveplan er udarbejdet af daværende AK Workshop med afsæt i det der var – en ikke helt let opgave, som de har løst med et harmonisk resultat. Det er vi stolte af.

Søstrene Katrine Schytz Haaning og Anne Haaning siger om deres tilgang til indretning: ”Det er vores overbevisning, at ethvert rum skal føles som en omfavnelse af dit inderste og være med til at skabe overskud og flow.

Størstedelen af møblerne er upcyclede med fokus på genbrug af kvalitet – fx er hæve-sænke borde købt brugt, møbler fra frokoststuen i det tidligere Alfred Nielsens Trælast, et gammelt skab fra trælasthandlerens barndomshjem og kunsten på væggene er fundet i gemmerne.
Musikanlægget og de originale LP’er kan give frokostpausen en autentisk stemning fra de store musikere, som har været lyden af vores barndom og ungdom.
Kom selv forbi og se resultatet.

I dag driver søstrene Haaning hver sit med fokus på indretning, farver og kunst. Find dem her:

Katrine Schytz Haaning: schytz-haaning.dk

Anne Haaning: ahcurated.dk

Fotos Camilla Jørvad

Logo og visuel fortælling

Vi ønsker at formidle enkelhed og ro, fællesskab og nærvær.


Vores visuelle udtryk og fortælling er skabt af Jette Svane, Ved5tiden, som har insisteret på at udfordre os undervejs i processen, så vi blev klogere på os selv.


Logo og visuel identitet er understøttet af fotos taget af fotograf Camilla Jørvad, som bruger det naturlige lys til at formidle det hun ser med ægte intensitet.

Fotos af Camilla Jørvad

Naturen og havet som nabo

Der er ideelle muligheder for at bruge naturen lige udenfor døren – som en velfortjent pause, til en klaring af tankerne eller som rum for et gående møde

Gennem historien har mange af de store tænkere brugt det at gå i naturen som en kilde til inspiration, fordybelse og kreativ udfoldelse – en meditativ pause.

Naturen omkring CoWork Langeland er præget af nærheden til havet og det maritime miljø på havnen.
Den nære natur inspirerer til kreative tanker og pauser
Brug naturen til et gående møde
Vi anbefaler 3 forskellige ruter lige udenfor døren – find rutebeskrivelser i CoWork eller her på linket til Google MyMaps: LINK
 
Den lille opfrisker – den korte tur “rundt om blokken”, hvis du trænger til luft.
 
Tanke-turen med havgus – den mellemlange tur hvor du kan få hovedet blæst igennem langs vandet.
Walk-and-talk gennem skoven – den lange tur, som også er ideel til et gående møde i skovens rum.

Du kan også nyde en frisk dukkert ved badeanstalten kun 100 meter væk.

Brug de kystnære og maritime omgivelser som et alternativt møderum – hvad enten det er er et gående møde eller I finder en udendørs siddeplads.

Du gør en forskel for Langland

Om du bor på øen eller er her for en kortere bemærkning, så gør din tilstedeværelse en forskel og du sætter dit aftryk på mennesker og ø – og du tager også noget med dig herfra.
Vi ønsker at tilbyde rammer, der kan inspirere til ideer og samarbejder – alt sammen bidrag til en positiv fremtid for Langeland. 
Her er højt til himlen, kort til kysten – vi er tæt på havet og nær mennesker.
Vi glæder os til at møde dig.
Langeland Sammen

På Langeland har vi tid til fordybelse,
lyst til fællesskab og rum til forandring.

Her får du al den plads, du har brug for.
Til at leve livet.
Til at tage del i fællesskabet.
Til at nyde roen.
Til at drømme stort.
Og til at føre drømmene ud i livet.